|
|
|
Hej. Jeg hedder Kjeld Holm, og er indehaver af HoCom Webdesign. Jeg købte min første computer i midten af 80'erne og har haft EDB som min store hobby lige siden. I 1994 overtog vi en kiosk og campingplads efter mine forældre. Her var pludselig en mere praktisk anvendelse for min hobby, idet jeg producerer alle blanketter, foldere osv. på computeren. Regnskab, homebanking m.m. fulgte hurtigt efter. Da Internettet blev populært, skulle vi selvfølgelig også have en hjemmeside, og hvad var mere nærliggende end at prøve at lave den selv?
|
|
- Snart var der en kammerat, der havde brug for hjælp til sin hjemmeside, og en anden ville gerne have en hjemmeside, men havde ikke spor forstand på computere. - en udfordring jeg ikke kunne sidde overhørig. - vi fik bestilt computer, webhotel, domæne og fik strikket et projekt sammen. - Men det griber mere og mere om sig, og jeg er nu godt i gang med at lave hjemmesider for små firmaer, der ikke selv har den nødvendige viden, eller blot mangler ressourcer til at gøre det selv. Priserne for professionel hjælp er mildest talt horrible, så der må være et marked for en gør-det-selv mand som mig :-). Det er i korte træk baggrunden for Hocom webdesign. Kjeld |
||