Klassisk statisk hjemmeside

helles-web

Klik på billedet for at komme til hjemmesiden.

Helles Hobbyhjørne.
Dette er en klassisk statisk hjemmeside, lavet fra bunden i html5 og css3. Den indeholder nogle af de nye html5 ting som runde hjørner, skygger osv. Siden er statisk, dvs. at den IKKE skalere ned fra de 950x600 pixels den er lavet i.

Der er en hovedmenu foroven, og når man klikker sig videre gennem kategori'erne via hovedmenuen kommer man til en kategori-forside. Den nye side indeholder foruden hoved-menuen foroven, en sidemenu i venstre side med yderligere undermenuer. - Kort sagt, en klassisk hieraki-struktur, der er meget overskuelig.

Der er benyttet hover-effekter (hover=holder musen over) flere steder på hjemmesiden, blandt andet til visning af billeder. Hover-effekter er ikke direkte understøttet på mobile platforme, men siden virker dog fint på en tablet, idet hover-effekten aktiveres ved touch (berøring), og hover-out kan simuleres ved en touch-handling uden for hover-området.

Løsningen her fungerer fint, fordi det er min kones hjemmeside, og jeg er således 'ved hånden' når der skal nye ting på siden. Skulle Helle selv have lagt nyt indhold på siden, havde en blog, som f.eks. wordpress, nok fungeret bedre.

Det er en meget rolig side, der er en transition-effekt på portrættet på forsiden, hvor billedet bliver større, når man holder musen over det, men ellers er der ikke meget gejl på siden. Der er en like-button fra facebook og et link til Helles hobbygruppe samme sted.

På kontaktsiden er indlejret et googlekort og der er brugt micro-formats i html-koden, der generere et v-card, så man kan tilføje Helle til ens kontaktbog ved at trykke på et enkelt link.

Der er omkring 30 sider ialt. På siderne er ca. 70 billeder, mange af dem fritlagte og med thumbnails. 

Det, der tager tiden, når man laver sådan en side, er ikke selve programmeringen i html, men alle de indledende ting som planlægning af layout, fritlægning af billeder og tekstforfatning.

Prisen for sådan en hjemmeside er således helt afhængig af, hvad kunden leverer af materialer.

Den for mig optimale (og dermed billigste) måde at lave sådan en hjemmeside på, er at vi tager et indledende møde, hvor vi diskuterer layout osv., jeg kommer med nogle gode råd om tekstindhold og layout i forhold til SEO, hvorefter du tager hjem og laver det indledende arbejde.

Tegner layout (og det behøver ikke være detaljeret, en rå skitse med nogle firkanter der illustrere den indbyrdes placering af tekst og billeder er helt fint), forfatter teksterne og gør billederne klar, mens jeg får bestilt webhotel og domænenavn. Under sådanne forhold kan en side som ovenstående laves for et par tusind kroner, plus de løbende udgifter til webhotel og leje af domænenavn.

Hvad er så "de løbende udgifter"? - Helles side ligger på et webhotel hos Talkactive (web10.dk), dér koster et basis webhotel 11,25 kr. om måneden det første år (herefter 23,75kr pr. md), oprettelse koster 99 kr. - Talkactive bestiller også gerne dit .dk domænenavn gratis, så her er der kun årsudgiften på 45 kr. til hostmaster. Så udgifterne ved oprettelsen er (11,25x12 +99 + 45) = 280 kr. for det første år, og herefter (23,75x12 +45) = 330 kr. for de efterfølgende år.