Hvem er jeg og hvorfor webdesign?

kjeld

Lidt om mig...
Hej, jeg hedder Kjeld Holm, og er indehaver af HoCom Webdesign.

Jeg købte min første computer i midten af 80'erne og har haft EDB som min store hobby lige siden.

I 1994 overtog vi en kiosk og campingplads efter mine forældre. Her var pludselig en mere praktisk anvendelse for min hobby, idet jeg producerede alle blanketter, foldere osv. på computeren. Regnskab, homebanking m.m. fulgte hurtigt efter.

Lidt om hjemmesider...
Da Internettet blev populært, skulle vi selvfølgelig også have en hjemmeside, og hvad var mere nærliggende end at prøve at lave den selv?

- Snart var der en kammerat, der havde brug for hjælp til sin hjemmeside, og en anden ville gerne have en hjemmeside, men havde ikke spor forstand på computere. - en udfordring jeg ikke kunne sidde overhørig. - vi fik bestilt computer, webhotel, domæne og fik strikket et projekt sammen.

- Men det griber mere og mere om sig, og jeg er nu godt i gang med at lave hjemmesider for små firmaer, der ikke selv har den nødvendige viden, eller blot mangler ressourcer til at gøre det selv. Priserne for professionel hjælp er mildest talt horrible, så der må være et marked for en gør-det-selv mand som mig :-). 

Lidt om Webdesign...
Jeg startede med at lave webdesign i MS Frontpage, det var dengang Frames var hot, så gik jeg over til tabel-baseret layout, og har siden stiftet bekendtskab med div-baseret layout som jeg bruger nu. Jeg programmere fra bunden i Html5 og styler udseendet med Css3, jeg bruger gerne både responsive og semantisk web-design, kender til Jquery, og skalere som regel mine websider, så de er brugbare også på mobile platforme, idet smartphones og tablets bliver mere og mere almindelige til web-surfing.